home news forum careers events suppliers solutions markets expos directories catalogs resources advertise contacts
 
News Page

The news
and
beyond the news
Index of news sources
All Africa Asia/Pacific Europe Latin America Middle East North America
  Topics
  Species
Archives
News archive 1997-2008
 

Få mere mælk med kløver i græsmarken


Denmark
March 17, 2021

Der er mange gode grunde til at arbejde med kløverindholdet i græsmarken. Kløver bidrager både med protein, høj grovfoderoptagelse, høj fordøjelighed og mere mælk

De fleste frøblandinger til slæt og afgræsning indeholder enten hvidkløver, rødkløver eller begge. Blandingerne indeholder typisk mellem 10 og 20 procent kløver. En enkelt blanding (47) indeholder 35 procent kløver.
Vi opdeler hvidkløver i småbladede sorter og storbladede sorter. De småbladede sorter bruger vi typisk i afgræsningsblandinger, og de storbladede sorter bruger vi i slætblandinger.
Der er mange årsager til, at en stor andel kløver i græsmarken er en fordel: Kløver fikserer store mængder kvælstof fra luften til at forsyne græsmarken og sædskiftet med kvælstof. Opgørelser har vist, at der kan fikseres mellem 100-400 kg N/ha afhængig af dyrkningsforhold og kløverandel.
Kløver bidrager desuden normalt med en god fordøjelighed. Forsøg viser, at hvidkløver holder en god fordøjelighed længe, hvorimod græssernes fordøjelighed varierer meget afhængig af slættidspunktet.
Kløver bidrager også med et højt indhold af protein. Det er godt for økonomien og klimaet som følge af reduceret indkøb af protein. Flere forsøg har angivet en ”kløvereffekt” ved fodring, der viser, at rationer med kløver giver en højere foderoptagelse og en højere mælkeydelse sammenlignet med rationer med rene græsser.
Nyere undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at mælkeydelsen stiger med 0,6-0,7 kg EKM pr. ko pr. dag, hvis kløverandelen i græsmarken øges fra 25 til 40 procent. Til rækken af fordele kan føjes, at rødkløver har en dyb pælerod, der gør den mindre følsom over for tørke.

Nye, bedre sorter på vej
DLF udvikler nye kløversorter, hvor der bl.a. er fokus på forårsvækst, udbytte, fordøjelighed, proteinudbytte og holdbarhed. Figurerne viser, at den nye type hvidkløver BRIANNA, med ekstra store blade, har et væsentlig højere proteinudbytte samtidig med at fordøjeligheden også er bedre end målesorten i Landsforsøgene. Sorten indgår i flere af ForageMax-græsblandingerne i 2021.



Det er meget forskelligt, hvor stor en kløverandel der er i græsmarkerne i praksis. Nogle steder ligner kløvergræsmarkerne næsten en ren kløvermark. Andre steder skal man gøre sig umage for at finde kløverplanter. Det gør det vanskeligt at planlægge en optimal gødskning. Hvis marker med et lavt kløverindhold bliver gødet som en kløvergræsmark, giver det for lavt udbytte og for lavt proteinindhold.

Kløverandelen i græsmarken har stor betydning for indholdet af protein i kløvergræsset. I praksis ses variationer i grovfoderanalyserne på mellem 10 og 20 procent råprotein.

Pas på din kløver

  • Korrekt og rettidig etablering er vigtig for kløveren
  • Kløver er småfrøet og kræver derfor en god kontrol af sådybden – maksimalt 1 cm sådybde efterfuldt af en tromling. Især hvidkløver er følsom over for dyb såning
  • Lav et jævnt og fast såbed og troml om nødvendigt inden såningen
  • Hvis kløvergræsmarken skal etableredes i efteråret, bør det foregå i starten af august
  • Planlæg din gødningsstrategi så du sikrer en god etablering af kløveren
  • Pas på med gødskningen i etableringsfasen, da det favoriserer græssernes vækst og øger konkurrence over for kløveren i marken
  • Undgå for meget overkørsel i kløvergræsmarken – etablér kørespor
  • Specielt rødkløver er følsom over for overkørsel

 

Der er således mange gode grunde til at arbejde med kløverindholdet i dine græsmarker. Kløver bidrager både med protein, høj grovfoderoptagelse, høj fordøjelighed og mere mælk.

DLF sammensætter kløvergræsblandinger med sorter, som giver et højt udbytte, proteinindhold og fordøjelighed. Dette bidrager til øget udbytte både i marken og i stalden. Du er velkommen til kontakte DLF’s produktkonsulenter, hvis du ønsker at drøfte sammensætning og funktion af dine græsblandinger.

Vi ønsker, at du får det optimale ud af din græsblanding og -management samt respons på funktionen af græsblandingen, således at vi fortsat kan udvikle unikke, attraktive sorter og græsblandinger.

Artiklen om kløver i græsmarken er oprindelig publiceret i Bovi  Du kan finde andre faglige artikler om grovfoder i Bovi 

 



More news from: DLF A/S


Website: http://www.dlf.com/

Published: March 17, 2021

The news item on this page is copyright by the organization where it originated
Fair use notice

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

  Archive of the news section


Copyright @ 1992-2024 SeedQuest - All rights reserved